Film som Hacker, Who am I, Criminal eller Matrix har ved adskillige lejligheder vist os ins og outs ved databehandling i en konstant kamp mellem hackere og cybersikkerhedsspecialister. Som det ofte er tilfældet i Hollywood, er nogle aspekter af disse film sande, mens andre er blevet overdrevet eller simpelthen gjort op for at gøre fiktionen mere spændende.
Vi vil analysere nogle af de mest hyppige karakteristika ved cybersikkerhed i film for at se, hvilke der har tendens til at være tættere på virkeligheden, og dem, der snarere er en del af myten genereret af Hollywood. Nogle af dem vil overraske dig!
Alle hackere styrer alle platforme
I mange film, hvor cybersikkerhed er hovedpersonen, har vi set hackere udføre effektivt igen og igen, når det kommer til at administrere eller tilgå alle typer systemer og platforme. De hackere, vi ser i film, ligner en slags universalværktøj, der nemt kan hacke sig ind i ethvert system, som om de alle fungerer ens og har de samme sårbarheder.
I praksis er det naturligvis ikke tilfældet. Hacking-evnen i filmene virker som en virkelig ekstraordinær færdighed, der ville være umulig at finde i det virkelige liv, især i betragtning af, hvor ofte systemer opdateres, og den store mængde tid, det tager at mestre selv blot én af dem.
Dom : Myte
Hacks sker i løbet af få sekunder
Hackerne i filmene ser faktisk ud til at være meget effektive til deres arbejde, fordi de er i stand til at bryde ind i systemer på få sekunder blot ved at trykke på en tilfældig række taster på dit tastatur. Den berømte sætning "I'm in" for at meddele, at de har formået at infiltrere et system, tager ikke lang tid at blive udtalt af cyberangribere, når de forsøger at krænke et netværk. Det kan virke som om denne type hack er en overdrivelse, og det er den til dels, men der er en vis understrøm af sandhed.
I virkeligheden ville det være umuligt for en hacker at infiltrere NASAs computere på 5 sekunder, men nogle svage adgangskoder kan knækkes på den tid ved hjælp af et ordbogsangreb. Af denne grund understreger forskellige cybersikkerhedsvirksomheder vigtigheden af at bruge stærke adgangskoder og aktivere totrinsbekræftelse.
Dom : Virkelighed (delvist)
Cybersikkerhedsværktøjer bruges sjældent
Det er almindeligt i film at se forsøg på at spionere på nogen, der har beskyttet deres systemer med en VPN eller en stærk adgangskode, hvilket gør det vanskeligt for spioner, der forsøger at få adgang til oplysninger fra deres enheder. I disse film ser det ofte ud til, at den slags cybersikkerhedsværktøjer kun bruges af dem, der håndterer statshemmeligheder eller lignende personer.
I praksis bruges cybersikkerhedsværktøjer dagligt af millioner af mennesker og bør altid være en del af vores computerhygiejne rutine. Du behøver ikke have planerne om en ny militær prototype på din computer, for at det skal være nødvendigt at beskytte systemet med denne type værktøj, på samme måde som det er nødvendigt at bruge et antivirus for at beskytte det mod malware.
Dom : Myte
Politiet kan overtræde ethvert system
I mange film bruger politiet, FBI og andre retshåndhævende myndigheder ofte de computerværktøjer, de har til deres rådighed, til at infiltrere mistænkelige enheder eller netværk og nedkæmpe fjenden. Den vilkårlige brug af mikrofoner, kameraer eller computerenheder med det formål at indhente information fra et system er udbredt i Hollywood, men virkeligheden er langt fra tilfældet.
Der er en række juridiske begrænsninger for retshåndhævelse, når de får adgang til et computersystem eller udfører cyberspionage . Sådanne handlinger kan kun udføres med streng juridisk tilladelse, som gives baseret på de specifikke behov i den pågældende efterforskning.
Det er dog rigtigt, at politiet i autoritære lande måske ikke har disse restriktioner og har større frihed til at overtræde ethvert system. Af denne grund er der måske en vis sandhed i denne fremstilling.
Dom: Virkelighed (i nogle lande)
Hackere er ensomme teenagere
Selvom det er sandt, at den stereotype hacker, vi ofte ser i film, eksisterer, er det også sandt, at de i mange andre tilfælde er helt anderledes. Men ja, der kan være meget unge cyberangribere , eller endda teenagere, som har lært på egen hånd ved kun at bruge de ressourcer, der er tilgængelige for dem online. Disse typer hackere har en tendens til at være mere tilbøjelige til at udføre mindre lukrative handlinger og mere fokuserede på at bevise over for sig selv, at de er i stand til at bryde ind i et system.
Men mange andre cyberangribere har en helt anden profil, mere voksne og med professionel computeruddannelse. I dette andet tilfælde er det meget muligt, at de endda arbejder i virksomheder som programmører eller computerspecialister af enhver art, og at de bruger denne viden til at drage fordel af deres cyberangreb.
Dom : Virkelighed (i nogle tilfælde)
Hacks udføres næsten fra hukommelsen
Fraværet af forespørgsler på andre platforme, når du udfører et hack, er et af de mest urealistiske træk ved hackerfilm. I næsten alle tilfælde får cyberangribere adgang til et system næsten uden at blinke og udfører alle deres handlinger udenad. I næsten ingen tilfælde åbner de en anden fane eller konsulterer en anden enhed for at finde information om den platform, de forsøger at bryde.
I det virkelige liv skal selv de mest erfarne cyberangribere konsultere flere kilder og arbejde i timer eller endda dage for at finde en måde at bryde ind i et system. Kun på denne måde kan hackere drage fordel af de sprækker, der er tilgængelige for dem til at udføre deres cyberangreb, så figuren af cyberangriberen, der tilgår et system, som om han gik ind i sin baghave, er falsk.
Dom : Myte